Har du lyst til at afprøve teori i praksis i digitale design sprints? at Gate 21

Er du studerende, og har du lyst til at afprøve din viden om digitalisering og design i praksis? I projektet Grøn Cirkulær Omstilling (GCO) hjælper vi små og mellemstore virksomheder med at udvikle grønne forretningsmodeller.
Vi tilbyder nu studerende muligheden for at hjælpe én eller flere virksomheder gennem sprintforløb, hvor de sammen med os og digitale eksperter udvikler digitale løsninger, der bidrager til virksomhedernes grønne omstilling.

Hvad er projektet?

Du vil blive en del af projektet Grøn Cirkulær Omstilling, der skal hjælpe over 400 små og mellemstore virksomheder i deres grønne og digitale forretningsudvikling. Læs mere her: https://groenogcirkulaer.dk/

Virksomhedernes digitale udfordringer spænder fra data visualisering, produkt-service-systemer, nye digitale touchpoints, data opsamling og systematisering, ny teknologi mv. De har alle til formål at forlænge levetid af produkter, mindske forbrug af ressourcer, skabe bæredygtig adfærd eller andre grønne tiltag.

Vi samarbejder med digitale eksperter fra bl.a. Alexandra Instituttet.

Vi søger studerende til efteråret 2021 og foråret 2022.

Hvad er din rolle?

Du får muligheden for at sætte dine evner i spil i direkte kontakt med en virksomhed omkring deres grønne og digitale udfordring. Under ledelse af Gate 21, der faciliterer forløbet, vil du følge én virksomhed hvis digitale udvikling du vil være med til at løfte.

Du arbejder i direkte kontakt med cirkulær økonomi- og digitale eksperter og danske små- og mellemstore virksomheder i 4 dage (dagene kan ligge intensivt eller spredt ud over en længere periode). Vi ser gerne at du deltager på møder forud for sprintet. Der vil være mulighed for at deltage på flere sprints hvis dette har interesse.

Dine mulige opgaver:

  • Visuel fremstilling af udfordring og idéer
  • Stille åbne og reflekterede spørgsmål
  • Give feedback til virksomheden
  • Medudvikle prototypen
  • Dokumentere med billeder og video

Vi hører gerne om du har særlige områder hvor du ønsker at udvikle dig fagligt og vil forsøge at tænke dette ind i din rolle.

Hvad får du ud af det?

  • Udvidelse af dit netværk
  • Forbindelse til en virksomhed med digital ambition
  • Erfaring med teorier, metoder og design sprint i praksis
  • En mulig case i dit studiearbejde
  • Nye erfaringer til dit CV og portfolio
  • Indsigt i forandringsprocesser

Hvad forventer vi?

  • Du er en design og/eller digital studerende som er på kandidatniveau

Ansøg ved at sende dit CV og evt. portfolio til sara.bach@gate21.dk. Vi hører gerne et par linjer om hvorfor du finder opgaven spændende og hvordan du særligt ønsker at bidrage. Ring til 28180886 ved spørgsmål.

Attention: Often you need a pre-approval from your university or study counselor, to ensure that projects or thesis found on SDU Jobbank will be accepted as part of your education. Please contact the right entity in due time to ensure that you're picking the right project.