Er du klar til at blive en af vores superstjerner? at REMONDIS A/S

Expires in 5 days

REMONDIS A/S søger en ny spire, der fagligt er klædt godt på, og som inden for en kort årrække er klar til at overtage et selvstændigt ledelsesansvar for egen afdeling.

Affald er ressourcer – og vores virksomhed tager udspring i den cirkulære økonomi. Vi er en del af en stor verdensomspændende virksomhed, REMONDIS Group, der er førende inden for forarbejdning, genvinding af råstoffer, udvinding af elektricitet fra biomasse, energi fra affald mv. Vores kernekompetencer i REMONDIS Danmark er lige p.t. indsamling, transport og sortering af affald, med et klart udtalt ønske om at etablere os bredere på det danske marked.

Vi søger derfor en ny kollega, der har lyst til at være vores nye graduate, med interesse for transport- og recycling-industrien, ledelse, økonomi og salg – og som har en lille entreprenør gemt i maven. Du har enten lige afsluttet dit studie, er lige ved at afslutte det eller afslutter til sommer 2023.

Dine muligheder
”REMONDIS er en arbejdsplads, hvor jeg fra starten har oplevet at få meget ansvar. Mine ledere lytter til mit input – og giver plads til mine idéer og ændringsforslag.

Min hverdag er meget varieret – med et godt mix af praktiske opgaver, større eller mindre projekter, ledelse og et kig på processer. Det er fedt, at jeg hurtigt får rigtig mange af mine kompetencer i spil – og får muligheden for at lære en masse.”
– Frederik V. Jørgensen, tidligere graduate – nu assisterende regionschef

Vi tilbyder
Planen er, at du via vores graduate-program bliver oplært internt i REMONDIS på vores lokation i Næstved (ca. 1 år), blandet med kortere ophold på vores hovedkontor i Ishøj, inden du får mulighed for at tage på et ophold hos vores kolleger i Tyskland, Holland og/eller Sverige. Herefter vil du være klar til at påtage dig et større ansvar for udviklingen af vores aktiviteter på det sydlige og vestlige Sjælland og ikke mindst på Lolland-Falster.

For os er det vigtigt, at du har mod på en afvekslende hverdag. Den ene uge sidder du måske med i større opgaver, hvor du fx skal arbejde på at afgive bud på kommunale kontrakter. En anden uge bidrager du eksempelvis til en del af den daglige drift og salg, i forhold til vores kunder og chauffører, bliver involveret i optimering af lagerfunktionen, er med til forhandlingsmøde hos en kunde eller fx med til at promovere REMONDIS eksternt gennem at afholde oplæg.

Vi ønsker at investere i dig, fordi du er ambitiøs, vedholdende og nysgerrig, er villig til at afprøve, tænke nyt, og fordi du brænder for at arbejde for fremtiden. En del af din oplæring vil bl.a. være at få ansvar for interne projekter og ledelse heraf. Med din ansættelse hos REMONDIS bliver du i stand til at binde klimadagsorden, bæredygtighed, genbrug og affaldshåndtering ind i en langsigtet forretningsmodel.

Dine kvalifikationer

  • Du er ved at afslutte dit studie som cand.merc., cand.oecon., ingeniør eller en videregående miljøfaglig uddannelse
  • Du er ambitiøs, tør udfordre og tænker nyt og anderledes
  • Du handler og opsøger muligheder
  • Du er analytisk velfunderet og har også praksiserfaring fra et studenterjob el.lign.
  • Du har flair for kommunikation og er god til at få dit budskab igennem
  • Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk – og også gerne i tysk
  • Du har lyst til et udviklingsophold i REMONDIS Group i udlandet i ca. et halvt år.

Din pakke

  • En fuldtidsstilling med udviklingsmuligheder
  • En konkurrencedygtig lønpakke, afhængig af kvalifikationer inkl. pensionsordning, sundhedsforsikring og feriefridage
  • Frihed under ansvar
  • Sociale arrangementer gennem vores personaleforening.
    Rekrutteringsprocessen
    Vi ønsker at finde det helt rigtige match. Det betyder, at du i vores rekrutteringsproces kommer til at møde både vores CEO Søren Eriksen, regionschefen for Sjælland, Michael Nordland, chef for HR og jura, Annette Zerrahn, samt vores bestyrelsesformand, Werner Hols. Når du er kommet igennem det første nåleøje, vil vi tilbyde dig at gennemføre en personanalyse, hvor vi kigger på dine arbejdsmæssige egenskaber. Dit resultat vil skabe grundlaget for en 2. samtalerunde, der vil vare op til to timer. Analysen udbydes af People Test Systems – du er velkommen til at læse mere om deres tests på www.peopletestsystems.com.

Om REMONDIS
REMONDIS er en af de mest innovative og udviklende virksomheder, når vi taler værdikæden for ressource- og affaldshåndtering. Vi er en del af den store tyske koncern RETHMANN Gruppen og har i 2018 for alvor etableret os i Danmark med henblik på at skabe vækst, udvikling og optimering på det danske marked i de kommende mange år. Den store viden om ressourcer og kendskab til ressourcehåndtering fra moderselskabet trækkes med ind i ligningen. Hovedkontoret for REMONDIS i Danmark er beliggende i Ishøj, og REMONDIS vil etablere sig yderligere i regionen i de kommende år. I REMONDIS A/S er vi i dag ca. 420 medarbejdere og ca. 40.000 globalt.

Interesseret?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt kopi af dit uddannelsesbevis via knappen ”Ansøg”. Vi afholder samtaler løbende med udgangspunkt i tiltrædelse snarest muligt. Bemærk, vi kun tager ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt digitalt via knappen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for HR og jura Annette Zerrahn på aze@remondis.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.