Deloitte Denmark

Multiple industries

8,761 followers

Studentermedhjælper med glæde ved tal og stærk finansiel forståelse at Deloitte Denmark

Kunne du tænke dig at kickstarte din karriere inden for revision som studentermedhjælper i Audit & Assurance i København? Så læs videre her.

Som studentermedhjælper vil du fra dag ét indgå i flere forskellige teams, hvor du løser opgaver, møder kunder og får sparring fra erfarne kolleger inden for revisionsområdet. Du skal derfor være motiveret for at lære og tilegne dig en masse kompetencer inden for revision - både fagligt og personligt.

Spændende opgaver venter på dig
  • Som studentermedhjælper vil du komme til at arbejde med kunder, der kan spænde fra små selvstændige virksomheder til store børsnoterede selskaber afhængig af den revisionssektion, du ansættes i.
  • Du vil få en bred indsigt i regnskab og revisionspraksis ved at skulle assistere med diverse opgaver, som vil kunne rumme alt fra planlægning, udførsel og afslutning af revisionsopgaver, kundebetjening, kundebesøg til lagerkontrol. 
  • Desuden vil du få mulighed for at oparbejde kendskab til forskellige industriers revisionsudfordringer og omsætte den teori, du har lært på studiet, til praksis.
  • Vi tror på, at ledelse eksisterer på alle niveauer. Derfor dyrker vi en kultur, hvori du opmuntres til at tage ansvar og lede på netop dit udviklingsniveau. Du vil derfor i din hverdag have tilknyttet en coach, som vil sørge for din oplæring, bistå med faglige sparring og coaching – og dermed sikrer at din læringskurve og integration socialt i Deloitte bliver god. Rollen som studentermedhjælper er derved en naturlig indgangsvinkel til vores graduateforløb, som du kan læse meget mere om her.
Du har følgende kompetencer og erfaring
  • Vi forestiller os, at du studerer HA eller HA jur. på minimum 4. semester, cand.merc.aud eller anden finansiel videregående uddannelse.
  • I Deloitte går høj faglighed hånd i hånd med en uformel teamkultur og et stærkt socialt sammenhold, hvorfor din personlighed er lige så vigtig som din faglighed. Det er derfor ikke nok, at du kan dokumentere gode karakterer. Vi lægger også vægt på, at du er en haj til at skabe relationer, du er en teamplayer, der naturligt tager ansvar – også for egen læring – og du er ikke bange for at spørge dine kollegaer til råds.
  • Du kan holde overblikket, er proaktiv, arbejder grundigt og struktureret, og du møder altid kunder og kolleger med en positiv indstilling og nysgerrighed.
  • Både vi og vores kunder forventer, at Deloittes services og leverancer er af højeste kvalitet og bygger på dyb indsigt i den enkelte kundes virkelighed, hvorfor vi forventer, at du har en stor interesse for regnskab og økonomi. 
Klik på knappen Apply ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team. Send din ansøgning, cv og karakterudskrift fra din nuværende og tidligere uddannelse samt andre relevante dokumenter. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende. Derfor anbefaler vi, at du ansøger så hurtigt som muligt.

Venligst kontakt Philip Guldager Jensen på +45 30 93 50 64, hvis du har spørgsmål til stillingen, eller Ditte Husum på dhusum@deloitte.dk, hvis du har spørgsmål til ansættelsesprocessen.

Vi ser frem til at høre fra dig!