Studentermedhjælper til CRM-system

Væksthus Syddanmark

Studiejob
Fyn

Væksthus Syddanmark driver Væksthusenes fælles CRM-system, der anvendes i mere end 100 organisationer indenfor det danske erhvervsfremmesystem. Vi arbejder med at sikre nye innovative tiltag, der understøtter brugerne bedst muligt. Du har nu mulighed for at blive en del af dette set-up.

Dine opgaver bliver at:
• lave udtræk af data fra CRM-systemet
• udarbejde formularer og guides til brug af systemet i form af små videoklip
• yde brugersupport
• opdatere hjemmeside
• tage med på kundebesøg rundt i landet (ca. 10 gange om året)
• ad hoc opgaver.

Om dig:
• du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
• du har en sund interesse for og god forståelse for it
• du arbejder struktureret og følger opgaven helt til dørs
• du er løsningsorienteret, kreativ og selvkørende med et godt drive
• du er udadvendt og moden i din adfærd.

Du vil indgå i en CRM-systemgruppe, som skal være med til at lette hverdagen for brugerne af systemet, som blandt andre tæller Erhvervsstyrelsen, de 5 Væksthuse, et antal lokale erhvervsfremmeaktører og projektorganisationer.

Vi tilbyder en enestående mulighed for at lære nye mennesker at kende og for at prøve dig selv af i et dynamisk og professionelt team af erfarne erhvervsfolk og gode kolleger, som giver dig mulighed for faglig udvikling. Du vil lære at koble teori med praksis og få et indblik i den virkelige verden efter studiet og ikke mindst styrke dit netværk og CV.

Arbejdstiden er fleksibel og som udgangspunkt i gennemsnit 10-15 timer pr. uge. Vi tager højde for dine studier og eksaminer. Vores kontor ligger i Syddanske Forskerparker ved Syddansk Universitet Odense. Der vil være et opstartsforløb, der sikrer, at du bliver fortrolig med systemet. Derfor kræver vi ikke forudgående tekniske it-kundskaber.

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 27. september 2017. Vi gennemgår ansøgninger og holder samtaler løbende med henblik på at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Send din ansøgning med CV og sidste eksamenspapirer til , att. Susanne Holm Hansen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte CRM-systemansvarlige Martin Gregersen på 24 98 80 02.

Studierelevans
Mulighed for at koble teori med praksis og udvikle forståelse for teoriens anvendelighed i erhvervslivet


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 29.09.2017

Studiejob
Fyn
IT
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Internet & Multimedia
Kommunikation & Media
Rådgivning & Support
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 14.09.2017, sidst opdateret d. 14.09.2017




Væksthus Syddanmark - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Logo: Væksthus Syddanmark
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Væksthus Syddanmark i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.sdu.dk/job/1055949/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT