Studentermedhjælp til presse og kommunikation

Fonden for Entreprenørskab

Studiejob
Fyn

Er du god til at skrive, kan du hurtigt omsætte ny viden til inspirerende tekster til både pressemeddelelser, sociale medier eller videospeak? Så er du måske den studentermedhjælper, vi leder efter til efteråret 2017.

I november afholder Fonden for Entreprenørskab det store event Danish Entrepreneurship Award, hvor ca. 7000 elever og studerende samles og tester deres iværksætteridéer. Vi ønsker at skabe endnu mere positiv opmærksomhed omkring Danish Entrepreneurship Award blandt både elever, studerende, lærere, undervisere og erhvervslivet.

Vi leder derfor efter en studentermedhjælper, som skal hjælpe med presse- og kommunikationsindsatsen op til, under og efter Danish Entrepreneurship Award 2017. Som studentermedhjælp i kommunikationsteamet vil du primært arbejde sammen med vores presseansvarlige samt projektlederen for Danish Entrepreneurship Award. Det er vigtigt, at du er vant til at skrive tekster. Vi forventer, at du har erfaring på cv’et i en eller anden form – måske har du en blog, eller måske har du arbejdet med kommunikation eller sociale medier i en forening eller et andet sted? Har du også arbejdet med video, er det et klart plus.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

• Skrive tekster om Fonden for Entreprenørskab og Danish Entrepreneurship Award til bl.a. pressemeddelelser, nyheder til egen hjemmeside mv.
• Planlægge og udføre videointerviews (optagelse på dagen sammen med en fotograf).
• Skrive og planlægge opdateringer på sociale medier – både selvstændigt og i samarbejde med interne og eksterne aktører.
• Opdyrke og skrive interessante historier om Danish Entrepreneurship Award.
• Være en aktiv del af kommunikationsteamet dagen før, under og efter Danish Entrepreneurship Award.
• Løse diverse ad hoc-kommunikationsopgaver.

Om dig:

• Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende.
• Du har gode kommunikative evner og kan skrive både fængende og grammatisk korrekt.
• Du har dokumenteret erfaring med at skrive for en virksomhed, organisation, forening eller lign.
• Du kan strukturere dine arbejdsopgaver og arbejde selvstændigt.
• Du er indstillet på at tage fat i hektiske og travle perioder, og du er indstillet på at arbejde meget medio november.
• Hvis du har interesse for entreprenørskab og iværksætteri er det et plus, men ikke et krav.

Vi tilbyder:

• Et selvstændigt studiejob med et godt netværk.
• Mange udfordringer og god plads til selvstændige initiativer i en organisation med et spændende og dynamisk miljø blandt gode og engagerede kolleger.
• Konkrete arbejdsopgaver til dit CV.
• Et job hvor du sammen med kompetente kollegaer kan gøre en forskel.

Kontaktperson:
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt presseansvarlig Berit Bader Lemming på tlf. 31 75 34 81 eller .

Ansøgningsfrist:
Vi holder samtaler løbende og besætter stillingen, så snart vi har fundet den rette kandidat. Ansøgning, CV og 1-2 eksempler på noget du har skrevet sendes til

Tiltrædelse, løn og ansættelsesforhold:
Ansættelsen er tidsbegrænset og løber fra september 2017 til ultimo november 2017.

Arbejdstid: I gennemsnit 15 timer om ugen, men med færre timer i starten af perioden og flere timer i slutningen af perioden. Du skal kunne arbejde i dagtimerne 1-2 dage om ugen, og i uge 46 skal du kunne arbejde lange dage den 15. og 16. november.

Løn: Der aflønnes efter kvalifikationer.

Arbejdssted: Fonden for Entreprenørskab, Ejlskovsgade 3D, 5000 Odense C.

Om Fonden for Entreprenørskab:
Fonden for Entreprenørskab er Danmarks centrale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer. Vi er en privat, erhvervsdrivende fond, der har som formål at styrke udbredelse og kvalitet inden for entreprenørskabsundervisning. Vi står bag mange initiativer, der støtter op om dette, bl.a. Danish Entrepreneurship Award. Læs mere på link.

Om Danish Entrepreneurship Award:
Danish Entrepreneurship Award er Danmarks største idéfest for elever og studerende, hvor 7000 nysgerrige unge tester deres mod og ideer. Erfarne erhvervsfolk står klar med rådgivning og seriøs sparring, så unge iværksætterspirer kan styrke deres ideer og få ny viden med hjem. En bred vifte af oplægsholdere fortæller om livet som iværksætter, og dagen afsluttes med et brag af et awardshow, hvor de bedste ideer fejres. Læs mere på link

Studierelevans
Konkret erfaring indenfor kommunikation og pressearbejde, bl.a. ved at skrive tekster til pressemeddelelser, opslag på sociale medier, nyheder etc.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 03.10.2017

Studiejob
Fyn
Marketing & Business
Sprog, Media & Kommunikation
Kommunikation & Media
Marketing & Reklame
Projektledelse
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 14.09.2017, sidst opdateret d. 14.09.2017




Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Branche

Forskning & Uddannelse

Vi lever af at sælge know-how, og vi bliver stadig bedre til det. Det sørger lærerne for.

Logo: Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.sdu.dk/job/1055938/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT