Praktikant til analyser inden for uddannelse og dagtilbud

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Praktikplads
Storkøbenhavn

Vil du være praktikant i en organisation med opgaver af stor betydning for danske uddannelser, skoler og dagtilbud?

Du er en dygtig og ambitiøs studerende, der gerne vil prøve kræfter med analysearbejde og andre projektopgaver med stor samfundsmæssig betydning. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bidrager gennem analyser, anbefalinger og vidensformidling til at styrke kvaliteten inden for dagtilbud for børn, grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelse og voksen- og efteruddannelse. Som praktikant hos os bliver du en aktiv del af det arbejde, du bliver fagligt udfordret, og du får mulighed for at udbygge dine analytiske og metodiske kompetencer.

Bidrag aktivt og ligeværdigt til spændende projekter
Som praktikant (projektorienteret forløb) hos os kan du bl.a. være med til at gennemføre interview, lave observationsstudier, udvikle spørgeskemaer, gennemføre statistiske analyser og formidle resultater. Typisk vil du blive tilknyttet to-tre forskellige projekter, og du vil få mulighed for at følge projekter i alle faser fra start til slut.

Sammen med dygtige kolleger vil du indgå i et miljø, der er kendetegnet ved faglige diskussioner, stor handlefrihed og høj kvalitet i opgaveløsningen. Du vil blive inddraget på lige fod med EVA’s konsulenter – både fagligt og socialt – under hensyntagen til, at du får et lærerigt forløb, som kan gavne dig i dit videre uddannelsesforløb.

Stærke analyse- og formidlingskompetencer
Vi søger selvstændige og engagerede praktikanter, som har mod på og evner til at spille en vigtig rolle i gennemførelsen af vores analyser og evalueringer. Vi forestiller os, at du har interesse i uddannelses- eller dagtilbudsområdet, og at du er i gang med enten en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx sociologi, statskundskab eller økonomi, eller en pædagogisk kandidatuddannelse, fx pædagogik eller pædagogisk sociologi.

At arbejde på EVA stiller høje faglige krav – også til vores praktikanter. De vigtigste krav er, at du har:

- Analytisk sans og stærke metodiske kompetencer, både kvantitativt og kvalitativt
- Evne til at styre flere sideløbende processer og overholde deadlines
- Evne til at formidle kompliceret stof klart og præcist.

Sådan søger du
Lyder det som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig. Opstart er 1. februar 2018, praktikken løber over ét semester, og den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Praktikken er lønnet efter de gældende regler om mulighed for løn under praktik eller projektorienterede forløb. Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2017, men vi besætter stillingerne løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Ansøgning, CV og karakterudskrift uploades på link.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om praktikforløbet, kan du kontakte praktikkoordinator Christina Laugesen på eller den nuværende praktikant i enheden for voksen- og efteruddannelse, Julie Werner Marcussen på . Du kan læse mere om EVA på link.

EVA er den ambitiøse arbejdsplads
EVA er en arbejdsplads, som har store ambitioner for den enkelte medarbejders faglighed, udvikling og karriere, men også for det sociale liv. Vi ønsker derfor at tiltrække medarbejdere, der prioriterer og ønsker at være på en ambitiøs og levende arbejdsplads.

EVA er en selvstændig statslig institution under Undervisningsministeriet. Vi holder til i Østbanegade 55, 2100 København Ø.

Danmarks Evalueringsinstitut opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 15.10.2017

Praktikplads
Storkøbenhavn
Humaniora
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Forskning & Udvikling
Politik & Samfund
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 14.09.2017, sidst opdateret d. 14.09.2017




Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Østbanegade 55, 3.
2100 København Ø
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.eva.dk

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.sdu.dk/job/1055935/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT