Skatteministeriet søger business analyst til transformation af store forretningsprocesser

Skatteministeriet

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Som business analyst i Skatteministeriets Implementeringscenter for Told (ICT) skal du være med til at løse en kompleks og vigtig udviklingsopgave i staten – nemlig udviklingen af fremtidens toldvæsen.


Skatteministeriet søger business analyst til transformation af store forretningsprocesser
Det er ikke nogen lille opgave, ICT er blevet stillet: Vi skal bygge fremtidens toldvæsen op og gennemføre omfattende ændringer af de nuværende processer på området. I den forbindelse skal vi også købe og udvikle en serie af it-systemer. Opgaven er del af en større standardiseringsopgave inden for EU. Vores udviklingsarbejde foregår agilt baseret på metoden SCRUM. Vi går til opgaven med overbevisning om, at vi kan lykkes, også selvom vi har travlt – de første dele af systemerne skal være klar til brug i 2017.

Om stillingen
Du vil blive ansat i kontoret Processer og Forandringsledelse, som kommer til at eje udarbejdelsen af hoved- og støtteprocesser til fremtidens toldvæsen.

Som business analyst i kontoret får du ansvar for, at:

  • udvikle funktionelle designdokumenter i samarbejde med business analysts fra It-udvikling og product owners
  • give kvalificeret input til bedre forretningsprocesser på baggrund af analyseret data
  • beskrive forretningskrav i user stories, procesbeskrivelser, notater, vejledninger mv., der sikrer en optimal proces og optimering af forretningen
  • sikre at dokumentationen for user stories, procesbeskrivelser, notater, vejledninger mv. følger de definerede proces- og kvalitetsstandarder.

Om dig
Du har en relevant baggrund fx cand.merc., cand.polit. eller lignende. Relevant erfaring inden for kravspecifikation, procesoptimering eller BI fra lignende stillinger i en offentlig eller privat organisation er en fordel. Du skal være god til at formulere dig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.

Du har et drive og elsker udfordringer, og er konstruktiv i din tilgang for at finde de bedste løsninger. Derimod fokuserer du på, hvordan vi sammen løser den opgave, vi står overfor. Du er analytisk, udviklingsorienteret og kan hurtigt finde sammenhænge i store mængder data og information. Du arbejder struktureret og skaber let et overblik over din opgaveportefølje, samtidig med at du har øje for detaljen.

Du formår at samarbejde med forskellige interessenter, og formår at opretholde den professionelle balance mellem parternes ønsker og funktioner. Du kan kommunikere og samarbejde på forskellige niveauer i en organisation samt med eksterne konsulenter og interessenter.

Om at arbejde i Implementeringscenter for Told
ICT er en del af Skatteministeriet. Her siger vi, at vi skaber fundamentet for finansieringen af Danmark. Inden udgangen af 2017 kommer vi til at være ca. 100 ansatte, der arbejder tæt sammen i en programorganisation. Det er en helt ny måde at arbejde med it og udvikling i staten.

Vi har en stor og spændende opgave foran os, og der er tryk på. Det er derfor vigtigt for os, at vi har et godt arbejdsmiljø og en kultur, der gør det sjovt at gå på arbejde.

I ministeriet har vi et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. Atmosfæren er uformel og uhøjtidelig, og vores daglige sparring medarbejdere imellem er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. Vores arbejde er underlagt stor offentlig bevågenhed, så du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

Ansøgning og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via nedenstående link senest den 23. september 2017. Vi forventer at afholde samtaler i ugerne 39-40. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Hans Vingtoft på tlf.: 53 61 00 07.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Arbejdsstedet er indtil videre Kalvebod Brygge 35, 1560 København V. Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil Implementeringscenter for Told blive en del af den nye skatteforvaltning, som vil bestå af syv nye styrelser med hver deres kerneopgave. Ansvaret for it, data og udviklingsprojekter vil ligge hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som kommer til at bestå af ca. 900-1.100 medarbejdere og får hovedsæde i København. Læs mere om skatteforvaltningens organisering på www.fra1til7.dk.

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ansøg inden 2 dage (23.09.2017)

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
Organisation & Ledelse
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Økonomi & Revision
Data & analyse
IT - Software
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Økonomi & Forvaltning
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 08.09.2017, sidst opdateret d. 08.09.2017




Skatteministeriet - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Skatteministeriet
Skatteministeriet
Skatteministeriet skaber fundamentet for finansieringen af det danske samfund.

Placering
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: Skatteministeriet
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Sidste nyt
Loading...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.skm.dk

Skatteministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.sdu.dk/job/1054160/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT