Kunne du tænke dig erfaring med internationalt projektarbejde? hos IMCC

IMCC Ashipti er en studenterforening baseret i Aarhus som, sammen med ghanesiske unge fra organisationen Hope For Future Generations, arbejder for at fremme sundheden blandt børn og unge i Ghana. Vi er lige nu midt i ansøgningsprocessen til et pilotprojekt, der har til formål at afprøve kost- og motionsinterventioner for folkeskoleelever i Ghanas hovedstad Accra. Projektet skal i praksis udføres af de frivillige fra HFFG, og opgaven for Ashiptis frivillige er primært kommunikation og monitorering af projektet, økonomistyring, samt at give sparring og lave fagligt input og materiale. Dette gøres primært hjemme fra Danmark, men i løbet af projektet er der også mulighed for at nogle af de danske frivillige kan tage til Ghana og supervisere i en kortere periode.

Som frivillig i Ashipti får man derfor rig mulighed for at tage ansvar for projektet, samt at få en stor indsigt og erfaring med bæredygtigt udviklingsarbejde, og generelt at få kompetencer inden for organisationsarbejde.

Ashipti en del af IMCC, hvor der er bredt netværk af forskellige sundhedsfaglige aktiviteter både nationalt og globalt, og hvor man kan opbygge nye venskaber på tværs af landet og af landegrænser. Som medlem får man også rig mulighed for at arbejde med IMCCs politiske visioner, og man kan blandt andet deltage i diverse events med IMCC som f.eks. Folkemødet. IMCC og dets donor, Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, tilbyder også en lang række forskellige kurser, hvor der er mulighed for personlig kompetenceudvikling og opkvalificering.

Udover projektet i Ghanatager Ashipti med de andre udviklingsprojekter i IMCC ud på danske ungdomsuddannelser og højskoler og underviser i bæredygtig udviklingsarbejde. Undervisningen giver eleverne en mulighed for at reflektere over, hvad udviklingsarbejde er, og hvilke konsekvenser det har når man tager ud i sit sabbatår og fx. arbejder på et børnehjem eller et hospital.

Ashipti består i øjeblikket af studerende fra medicin, folkesundhedsvidenskab, og statskundskab, hvor der plads til nye. Vi holder møde 1-2 gange pr. måned og holder derudover arbejdsdage og sociale arrangementer. I majmåned får vi besøg af vores ghanesiske partnere, da vi skal deltage i DUF’s partnerseminar og videreudvikle på vores pilotprojekt, og derudover ellers hygge os og vise dem de bedste sider af Aarhus.

Hvis vi har fanget din interesse, skal du være meget velkommen til at skrive til os med lidt information om dig selv, og hvorfor du gerne vil være frivillig i Ashipti: ashiptidenmark@gmail.com

Facebook: https://www.facebook.com/ashipti/

Instagram: @ashipti

Bemærk: Du skal ofte bruge forhåndsgodkendelse fra dit universitet eller studievejleder for at sikre, at projekter eller specialeopgaver på SDU Jobbank vil blive accepteret som en del af dit studie. Kontakt de relevante aktører i god tid for at sikre, at du vælger det rette projekt.