Medicinstuderende til kandidatspeciale med forskning (forskerperspektivet) hos Institut for Klinisk Medicin - Københavns Universitet

Medicinstuderende til kandidatspeciale med forskning (forskerperspektivet) til projekter, der handler om transplantationsimmunologi og forløb efter

Til et forskningssamarbejde mellem Klinisk Immunologisk Afdeling og Nefrologisk Afdeling på Rigshospitalet søger vi 1-2 medicinstuderende til projekter, der handler om immunologiske mekanismer bag aftagende funktion af transplanterede nyrer. Har du lyst til at prøve kræfter med forskningslivet, og er du interesseret i nyretransplantation/nefrologi/ immunologi/diagnostik så send en ansøgning eller kontakt os for at høre mere.

Projekterne omfatter:

  1. En prospektiv kohorteundersøgelse af patienter, som bliver nyretransplanteret på Rigshospitalet med undersøgelser før og efter transplantationen
  2. Udførsel af et retrospektivt registerstudium af nyretransplanterede patienter
  3. Etablering af en ny metode til at undersøge om transplantationskandidater har B-lymfocyt memory, der har betydning for transplantationen.

Dine opgaver:

  • Information af patienter, interview, simple fysiske tests, blodprøvetagning
  • Etablering af database, databehandling, statistik og sammenskrivning af data
  • Evt. simpelt laboratoriearbejde

Vi kan tilbyde:

  • Nærværende oplæring og vejledning i god forskningspraksis
  • Klinisk stimulerende miljø, der omfatter højt-specialiserede funktioner
  • Problemorienteret arbejde med selvstændigt projekt og målsætning om en førsteforfatterpublikation/kandidatspeciale (25 ECTS) samt eventuelle medforfatterskaber i de projekter, som du deltager i
  • Træning i forskningsformidling med deltagelse i videnskabelige møder
  • Mulighed for forlængelse til et helt forskningsår ved at kombinere opholdet med at tage orlov eller opsparede ECTS.

Forventninger:

  • Du kan arbejde selvstændigt, er nysgerrig og vil bidrage til et godt miljø i teamet
  • Du er omgængelig og god til mennesker, da patientkontakt vil indgå som en del af projektet

Kontakt:

Lyder det som noget for dig, så send hurtigst muligt en ansøgning (max 1 side) sammen med CV og karakterudskrift til helle.bruunsgaard@regionh.dk eller ring til mig på tlf. 3545 6566.

Med venlig hilsen

Helle Bruunsgaard, Overlæge, Klinisk forskningslektor

Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet

Bemærk: Du skal ofte bruge forhåndsgodkendelse fra dit universitet eller studievejleder for at sikre, at projekter eller specialeopgaver på SDU Jobbank vil blive accepteret som en del af dit studie. Kontakt de relevante aktører i god tid for at sikre, at du vælger det rette projekt.