Universitetspraktikanter til Deadline 22. 30 DR2 hos Danmark Radio

Oprettet for 3 uger siden

Deadline er et af DRs researchtunge dagsordensættende programmer. Du får masser af erfaring med at opspore kilder og identificere vinkler på komplekse emner og store værdidebatter. Du bliver en del af en redaktion, der både arbejder med korte deadlines og i længere forløb med en ambition om selv at sætte en dagsorden.

På Deadlineredaktionen jagter vi hver dag skarpe, velformulerede analytikere, kulturpersonligheder, magthavere og meningsdannere, der præger dagens og tidens nyhedsbillede. Du får bl.a. mulighed for at finde nye kilder, bidrage til diskussionerne om de store trends i tiden og skaffe baggrundsmateriale til værter og journalister. Vi er en levende redaktion med engagerede redaktionsmøder, og vi glæder os til også at høre din mening.

Som praktikant på Deadline 22.30 får du både mulighed for at prøve kræfter med research, forinterview, redigering og planlægning, og du bliver også en fast del af de mindre, redaktionelle teams, der forbereder sig og udkommer sammen på DR2 og sociale medie-platforme.

Vi forventer, at du er velorienteret, udadvendt og klar til at tage ansvar.

Vi glæder os til at åbne vores verden for dig og til at nyde godt af den faglige viden, du har med fra din uddannelse.

Praktikken er ulønnet, strækker sig fra 1. februar 2022 til 31. juli 2022 og foregår i DR Byen, som har metro lige til døren.

Ansøgningsfrist:

Tirsdag d. 19. oktober 2021 . Vi holder samtaler umiddelbart efter.

Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.

Det er en forudsætning, at praktikken er meritgivende. DR skal have dokumentation fra uddannelsesinstitutionen før aftale om praktik kan indgås. Ansøgere kan være universitetsstuderende eller studerende fra andre videregående uddannelser, der har virksomhedspraktik som en del af studieforløbet