Tryl med vores platform - vi vil udvikle et nyt marked hos Social Talks

Vi er en virksomhed, som starter et nyt marked så at sige – en ny form for efteruddannelse på børneområdet inden for velfærd og socialt arbejde som et forum og platform. Gennem os kan man løbende holde sig opdateret på (ny) viden og få læring/efteruddannelse, individuelt og kollektivt. Man kan blive medlem af et tværfagligt fællesskab.

Man køber et abonnement på efteruddannelse så medarbejdere kan logge på og deltage i seminarer og få adgang til unikt materiale. Man tegner for et år ad gangen og kan deltage i alle de seminarer, vi laver. Dvs. vi vil gerne have lavet et login på sitet. Det betyder dertil, at vi skal have en hjemmeside, der kan synliggøre seminarer på en spændende og attraktiv måde – som en løbende (fag)festival. Vi retter det mod enkeltpersoner, organisationer med x-antal medarbejdere og kommuner med x-antal medarbejdere. Man betaler licens for et antal, der får login.

Vi vil gerne lave en app, hvor man får adgang til videoer og materialer og kan sammensætte sine egne kurser. Man kan sætte videoer sammen og lave sit eget kursus. Vi har flere formater, hvor guides og værktøjer passer til de formater. Grundformat på en time, et format på 1,5 time. Et format på 2 timer. Et format på 4 timer. Osv.

Vi vil gerne lave en Facilitatorskole, som er en uddannelse af praktikere og konsulenter i praksis, som bruger den økologi af værktøjer, vi udvikler. Den hjemmeside, vi bygger, kunne også huse et fællesskab for facilitatorerne, så de kan inspirere hinanden og dele viden.

Det vi forsøger at skabe, er en faglig platform som en art Netflix på det sociale område. Det mangler også i Norden og internationalt – som et forum, der forbinder velfærdsarbejdere og socialarbejdere verden over (langsigtet vision). På den korte bane bygger vi denne platform op, hvor udgangspunktet er det danske marked og fokus på de store faggrupper inden for velfærd og socialt arbejde (pædagoger, socialrådgivere, lærere, sundhedsplejersker, psykologer, deres mange ledere og chefer, konsulenter og mange flere – sammenlagt måske 400.000 offentligt ansatte).

Bemærk: Du skal ofte bruge forhåndsgodkendelse fra dit universitet eller studievejleder for at sikre, at projekter eller specialeopgaver på SDU Jobbank vil blive accepteret som en del af dit studie. Kontakt de relevante aktører i god tid for at sikre, at du vælger det rette projekt.