Tænketanken DEA søger student til grafiske opgaver og visuel kommunikation hos Tænketanken DEA

Tænketanken DEA søger student til grafiske opgaver og visuel kommunikation

Synes du, det er sjovt at tænke i grafisk og visuel kommunikation? Og kan du lide den langsigtede kreative proces, såvel som konkrete opgaver med en skarp deadline? Så er du måske vores nye grafiske student i DEAs kommunikationsteam.

Vi er en non-profit tænketank, der uafhængigt af særinteresser arbejder for at forbedre evidensgrundlaget for design og prioritering af tidlig indsats, uddannelse, forskning og innovation. Dette gør vi i samarbejde med en række både offentlige og private aktører. Vi er en lille organisation med fart på, og derfor vil du også få meget ansvar, mulighed for at tænke kreativt og frihed til at løse dine opgaver.

Du skal understøtte vores kommunikationsarbejde og formidling af vores analyser ved at...

  • Lave figurer og grafikker til brug på sociale medier

  • Stå for grafisk design og redigering af korte videoformater

  • Redigere billede og tekst til fx årsskrifter og årsberetninger

  • Stå for opdatering af tekst og fotos på vores hjemmeside

  • Komme med kreative indspark og ideer til vores visuelle kommunikation

Derfor tænker vi, at du…

  • Er i gang med et relevant studie indenfor grafisk design eller lignende og har mindst et år tilbage af dine studier.

  • Er vant til at bruge programmer som Dato CMS, InDesign, PhotoShop, Mailchimp, Adobe Premiere Pro

  • Er dygtig til at skabe overblik og fremdrift i opgaver og projekter.

  • Er kreativ, initiativrig og har lyst til at være med til at udvikle DEAs visuelle kommunikation.

Vi er fleksible med hensyn til timeantal, men regner med en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 15 timer om ugen. I perioder vil der være god tid til eksamensforberedelse, og i andre perioder vil vi holde dig travlt beskæftiget. Du har god mulighed for selv at tilrettelægge dine arbejdstider.

Ansøgning 

Der er ansøgningsfrist den 5. september, men vi læser ansøgninger og holder samtaler løbende DEAs  lokaler ved Nørreport i København. Tiltrædelse sker snarest muligt.  

Du bedes sende din ansøgning samt CV og karakterudskrift til ke@dea.nu.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Katrine Ejsing, ke@dea.nu, 53252709 eller Cecilie Zacher-Gremaud, czg@dea.nu, 61307299.

Bemærk: Du skal ofte bruge forhåndsgodkendelse fra dit universitet eller studievejleder for at sikre, at projekter eller specialeopgaver på SDU Jobbank vil blive accepteret som en del af dit studie. Kontakt de relevante aktører i god tid for at sikre, at du vælger det rette projekt.