Instruktor til Introduction to Embodied AI hos University of Southern Denmark


Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet søger instruktorer til undervisning i kurset ”Introduction to Embodied AI”.
Fagbeskrivelsen kan ses her:
https://odin.sdu.dk/sitecore/index.php?a=searchfagbesk&bbcourseid=T550067101-1-E22
Instruktorer skal undervise og hjælpe studerende på 1. sem. diplom- og kandidatuddannelser i Advanced Robotics Technology, Drones and Autonomous Systems, Electrical engineering, Physics and Technology, Welfare technology, Software Engineering, Software Technology og Electronics på SDU. Der vil være ca. 80-120 studerende på holdet.
Undervisningen afvikles over 10 undervisningsgange med 2 timer pr. gang. Dvs. i alt 20 timer.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til den fagansvarlige Danish Shaikh på mail danish@mmmi.sdu.dk.
Ansøger bedes oplyse om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.
Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.
Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Instruktorstillinger kan kun besættes af studerende ved SDU (der skal vedlægges en eksamensudskrift).
Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Odense

Husk at nævne, at du fandt dette opslag på SDU Jobbank