flere søgemuligheder

Finansbachelorer til praktik i Sydbank

  Sydbank
  Graduate/trainee, Praktikplads
  Sønderjylland

Er du en ambitiøs finansbachelorstuderende, og skal du i praktik i 5. semester med start i august 2017, kan vi tilbyde dig et spændende praktikophold med mulighed for et efterfølgende målrettet traineeforløb med gode karrieremuligheder i en af Danmarks største banker.

Praktikforløb
Praktikforløbet på fem måneder vil være med udgangspunkt i erhvervsområdet i et af vores 9 kundevendte områder. Du vil i løbet af de fem måneder komme igennem et struktureret forløb med fokus på kunderådgivning.

Forløbet er sammensat således:

  • En måned i Erhverv
  • En måned i Privat
  • ½ måned i Private Banking – herunder besøg i vores lokale investeringscentre
  • 2½ måned i Erhverv

Du vil under hele praktikperioden være tilknyttet en mentor, som sammen med dig og den lokale leder skal sikre dig et optimalt forløb. Du kommer til at deltage i kundemøder i Erhverv, Privat og Private Banking, hvor du - i samarbejde med rådgiverne - deltager i både det forberedende arbejde inden mødet samt det udførende arbejde efter mødet. Kundemøderne vil sikre, at du kommer hele vejen rundt om kunden og får arbejdet med de forskelige faglige områder. Kan vi i fællesskab se en fremtid for dig i Sydbank, vil vi efter praktikperioden kunne tilbyde dig et studiejob frem mod traineeforløb efter endt uddannelse.

Traineeforløb efter endt uddannelse
Når praktikperioden er slut, evaluerer vi denne i fællesskab, og vi vurderer, om vi kan tilbyde en fastansættelse i form af traineeforløb efter endt finansbacheloruddannelse i februar 2019. Vi ansætter primært finansbachelorer til job som erhvervsrådgiver. Har du ønsker i anden retning, er vi åbne for en dialog om dette.

  • Traineeforløb som erhvervsrådgiver forløber over to år. Målet er, at du herefter er godt på vej til at kunne tage ansvar for din egen kundeportefølje
  • Efter endt traineeforløb fortsætter du som erhvervsrådgiver
  • Du vil i traineeforløbet få tilknyttet en mentor. Din mentor skal sammen med dig og nærmeste leder sikre, at du får det optimale ud af traineeforløbet. Du vil løbende komme til at følge bankens uddannelsesforløb for erhvervsrådgivere.

Det forventes, at du gennemfører HD i Finansiering eller Regnskab og økonomi, når traineeforløbet er afsluttet.

Karriereforløb efter traineeperiode
Din fremtidige udvikling er vigtig for os, så vi har udover den daglige sparring med din leder også en årlig personaleudviklingssamtale, hvor dine ønsker til fremtiden er i fokus. Dette kan fortsat være på erhvervsområdet, men i en stor bank som Sydbank er der også mange andre spændende karrieremuligheder.

Forventninger til dig
Vi har store forventninger til dig og - udover at du er faglig dygtig – vil vi lægge vægt på, at du:

  • Er målrettet og resultatorienteret
  • Har overblik og kan arbejde struktureret
  • Er forandringsparat
  • Er god til at opbygge relationer til både nye og eksisterende kunder med øje for at skabe den gode kundeoplevelse på kort og langt sigt
  • Brænder for at deltage aktivt i opsøgende og profilerende aktiviteter

Ansøgning
Vi indkalder løbende til samtaler. Derfor beder vi dig om at sende din ansøgning hurtigst muligt og senest den 22. januar. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-partner Carsten Hansen på 74 37 25 02. Vi glæder os til at høre fra dig


Opslagstype

Graduate/trainee
Praktikplads

Geografi

Sønderjylland

Uddannelse

Økonomi & Revision
Samfundsvidenskab

Arbejdsområde

Økonomi & Forvaltning
Bank & Forsikring
Salg

Fejlmeld opslaget

Virksomhedsprofil


Billede
 

Vores virksomhed

Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Vi har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling, elektroniske værktøjer.

Læs virksomhedsprofilen


Virksomheden på sociale medier

Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)