Juridisk konsulent i Borgerservice, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune

Fuldtidsjob
Østjylland

Om jobbet
Backoffice i Borgerservice søger til en fast stilling en jurist til at forestå forskelligartede opgaver inden for blandt andet CPR- og inddrivelseslovgivningen, boliglejeret samt forvaltnings- og offentlighedslov. Jobbet indeholder både udviklingsopgaver, konkret sagsbehandling og juridisk rådgivning.

Jobbet består i at yde juridisk service til de fem afdelinger, som er en del af Backoffice. De fem afdelinger og tilhørende lovgivning:

Folkeregister/Sygesikringen (CPR-lovgivning)
Nævnssekretariatet (boliglejeret)
Opkrævningen (inddrivelsesret)
Kontrolgruppen (retssikkerhedslovgivning)
Drift og Økonomi (udbudsret, kontrakter)

Du bliver forankret i Folkeregisteret, hvor du vil blive sparringspartner for medarbejderne vedr. konkret sagsbehandling. Du vil herudover primært have arbejdsopgaver i Opkrævningen og Nævnssekretariatet.

I Backoffice er der pr. 1. juli 2017 ansat 65 medarbejdere. Der er p.t. tre jurister ansat i Nævnssekretariatet, som betjener huslejenævnene, beboerklagenævn og hegnssynet.

Din profil
Vi forventer, at du
• er uddannet cand.jur.
• er generalist med stærke offentligretlige kompetencer
• gerne erfaring med eller kendskab til flere dele af den nævnte lovgivning
• er juridisk velfunderet
• har gode formidlings- og formuleringsevner
• arbejder effektivt og kan håndtere store sagsmængder
• som person er ansvarsbevidst, selvstændig, fleksibel og har et godt humør
• er venlig og samarbejdsvillig
• har blik for detaljen
• trives i en travl hverdag med forskelligartede opgaver

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde
• en spændende og alsidig arbejdsplads med et højt fagligt niveau
• udfordrende arbejdsopgaver og samarbejde på tværs af faggrupper
• en fleksibel arbejdsplads med flekstid
• et fagligt, åbent og uformelt miljø
• et job med høj grad af selvstændighed

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Alice Johnsen på telefon 30913544. (Ferie i uge 29-31)

Ansøgning
Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Mandag den 14. august

Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 21. august. Evt. 2. samtale finder sted den 23. august.

Om os
I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere.

Vi gør Aarhus kendt som en global videns- og oplevelsesby | Vi overrasker og udfordrer borgerne med unikke oplevelser | Vi er nyskabende og tør gå i front

Vi giver Aarhus Puls gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny viden og teknologi, vækstlag og talentudvikling.

Se vores personalepolitik her:
http://www.bevæg.nu

Jobnummer
751.0000032507609

Ansættelse
Fastansættelse

Arbejdstid
Fuldtid

Ansøgningsfrist
14.08.2017


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.08.2017

Fuldtidsjob
Østjylland
Human Resources
Jura
Samfundsvidenskab
Sprog, Media & Kommunikation
Human Resources
Jura
Økonomi & Forvaltning
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 14.07.2017, sidst opdateret d. 14.07.2017




Aarhus Kommune - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Branche

Kommuner

Kommunerne er meget forskellige, men løser alle offentlige serviceopgaver inden for skole, ældrepleje, sundhed, veje og anlæg, kultur og anden borgerservice.

Logo: Aarhus Kommune
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Sidste nyt
Loading...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
http://www.aarhus.dk/

Aarhus Kommune i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.sdu.dk/job/1032756/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT