Styrelsen for Patientsikkerhed søger studerende

Styrelsen for Patientsikkerhed

Studiejob
Storkøbenhavn

Om kontoret Erstatning:
I kontoret for Erstatning er vi 45 medarbejdere, som er jurister, sekretærer og jurastuderende, der behandler sager om erstatning. Erstatning er sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen, der er ankeinstans for Patienterstatningen. Afgørelserne vedrører behandlings- og lægemiddelskader i henhold til Klage- og erstatningsloven. Erstatning er også sekretariat for Abortankenævnet.

Du vil arbejde i et stærkt juridisk miljø og være en del af en velfungerende studentergruppe.

Dit arbejde i kontoret vil være at:

• identificere, sortere og systematisere sagsakter til brug for kontorets lægesagkyndige, jurister og ankenævnet

• udarbejde dagsorden for nævnsmøder

• anonymisere og skrive referat af domme

• løse andre ad hoc opgaver relateret til sagsbehandlingen, f.eks. at passe telefonen.

Om kontoret for Visitation og Sagkyndige
I kontoret for Visitation og Sagkyndige er vi 35 medarbejdere. Vi behandler klager fra patienter og pårørende over sundhedsfaglig behandling, herunder meget komplekse sager og spørgsmål om aktindsigt. Vi rådgiver og vejleder patienter, pårørende og styrelsens interessenter.

Du vil indgå i et stærkt juridisk og sundhedsfagligt miljø med mulighed for sparring.

Dit arbejde i kontoret vil være:

• Lettere konkret sagsbehandling

• Gennemgang, vurdering og indhentelse af materiale i klagesagerne

• Kontakt til regioner og sygehuse i forhold til oplysning af sagerne

• Bistå ved behandling af aktindsigter

• Ad hoc opgaver relateret til sagsbehandlingen

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du:

• er i gang med en videregående uddannelse

• er selvstændig, servicemindet og fleksibel i opgaveløsningen

• er struktureret og i stand til at overskue mange sagsakter (elektronisk)

• er omhyggelig og engageret i arbejdet

• har øje for detaljer og kan arbejde koncentreret også med rutineprægede opgaver

• har et godt humør og kan bidrage til det i forvejen rigtig gode teamsamarbejde

• er god til at prioritere din tid, så du når alle dine opgaver.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver. Du vil blive en del af et aktivt juridisk- og sundhedsfagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Vi sætter pris på en uformel omgangstone, humor i hverdagen og et rigtig godt arbejdsmiljø.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat, jf. aftalens kap. 6 vedr. timelønnede.

Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen og planlægges efter aftale.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingerne ved at kontakte fuldmægtig Mads Christian Pilgaard (Erstatning) på tlf. nr. 7228 6744 eller fuldmægtig Cecilie Salejärvi Pedersen (Visitation og Sagkyndige) på tlf. nr. 7222 9009.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis senest mandag den 31. juli 2017. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32 og 33.

Generelt om styrelsen
Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder for, at det er trygt at være patient i det danske sundhedsvæsen. Vi fører bl.a. tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer, udsteder autorisationer til 16 forskellige autoriserede faggrupper, og vi behandler klager fra patienter og ankesager om erstatninger. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet.

På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser.

Vi er mere end 400 medarbejdere og har tilknyttet over 700 sagkyndige konsulenter, der dækker de sundhedsfaglige specialer inden for hele sundhedsområdet.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøg inden 3 dage (31.07.2017)

Studiejob
Storkøbenhavn
Administration
Humaniora
Jura
Medicinal & Sundhed
Jura
Medicinal & Sundhed
Undervisning
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 14.07.2017, sidst opdateret d. 14.07.2017




Styrelsen for Patientsikkerhed - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Placering
Finsensvej 15
2000 Frederiksberg
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: Styrelsen for Patientsikkerhed
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
https://stps.dk/

Styrelsen for Patientsikkerhed i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.sdu.dk/job/1032549/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT