Løsningsorienteret jurist med drive og fokus på kvalitet i resultaterne

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Fuldtidsjob
Grønland & Færøerne

Besidder du drivkraft og motivation til at sikre, at den juridiske sagsbehandling understøtter det politiske embedsmandsarbejde til tiden? Så er jobbet som jurist i Juridisk Sekretariat i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement måske noget for dig.

Juridisk Sekretariat hører organisatorisk under kontoret for HR og Jura. Sekretariatet har en finger med i spillet i både Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets departement og resten af koncernen. Sekretariatets arbejdsopgaver er alsidige og ingen dage ligner hinanden. Sekretariatet er en lille enhed med 4 jurister og 1 student, der hjælper hinanden – på tværs af opgaver og ansvarsområder.

Om jobbet
Vi søger en videbegærlig fuldmægtig, der brænder for at arbejde med alsidige juridiske opgaver. Sekretariatet fungerer som ”internt advokatkontor” og servicerer huset indenfor blandt andet det offentligretlige, persondataretlige, kontraktretlige, statsstøtteretslige, udbudsretslige og lovtekniske område. Du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med opgaver inden for disse områder. Du vil sammen med sekretariats øvrige jurister skulle yde rådgivning og sparring med hele huset og vil også selv skulle lave konkret juridisk sagsbehandling. Vi lægger vægt på, at du kan sætte sig ind i komplicerede politiske emner, gennemskue de juridiske problemstillinger, og at du er løsningsorienteret. Jobbet kræver en aktiv og positiv tilgang til en bred vifte af udfordringer og tidspres.

Om dig
Vi forventer, at du:

• har en stærk juridisk baggrund med fokus på offentligretlige emner

• har interesse for at sætte dig ind i nye juridiske områder

• er kritisk, grundig og metodisk i din tilgang

• sagligt og autoritativt fokuserer på at levere kvalitet til tiden

• kort, klart og præcist kan kommunikere juridiske problemstillinger også for ikke jurister

• er en opgavefokuseret og involverende holdspiller

• kan tilpasse dig et omskifteligt arbejdsmiljø og arbejdstempo

Vi forstiller os, at du har et par års erfaring, gerne fra en styrelse eller et andet departement. Kendskab til energi-, forsynings- og klimaområdet vil være en fordel, men er ikke et krav. Derudover skal du være i stand til at klare perioder med stor arbejdsbyrde.

Vi tilbyder
• Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø med en bred interessekreds

• Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder

• Et stærkt fokus på at flytte tingene på et højt fagligt og professionelt niveau

• Gode personlige udviklingsmuligheder

• Dygtige og ligefremme kolleger med drive og gå-på-mod

• God mulighed for at præge egne opgaver

Vi har fokus på karriereveje i koncernen og departementet, og derfor kan en ansættelse hos os føre til andre stillinger på sigt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn og ansættelsesforhold sker som udgangspunkt på fuldmægtigvilkår i henhold til AC-overenskomsten. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefjurist Tine Brøchner, Juridisk Sekretariat, ☏ 41 72 38 24, ✉ eller kontorchef Maria Dall Winther, ☏ 41 72 90 84, ✉ .

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har det senest 14. august 2017 kl. 10. Ansøgninger skal indsendes via linket på ministeriets jobportal. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2017 eller snarest muligt.

Vi holder samtaler den 22. og 23. august 2017. Inden samtalen skal du være indstillet på at gennemføre et vurderingsforløb bestående af en personprofil og en kognitiv færdighedstest.

Ministeriet ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, hvorfor alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Om ministeriet
Ministeriet har en hovedopgave i at implementere de politisk fastsatte målsætninger på energi-, forsynings- og klimaområdet. I Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet forsyner vi det danske samfund med energi, værdi og viden. Vi arbejder nationalt og internationalt for effektive og stabile løsninger inden for energi-, forsynings- og klimaområdet. Vores arbejdsfelt spænder bredt og dækker bl.a. energi og råstoffer, vand og affald, tele- og bredbåndsforbindelser, digitale kortlægninger af Danmark, viden om meteorologi og klimaforhold samt geologiske undersøgelser af den danske og grønlandske undergrund. Læs mere om ministeriet på efkm.dk.

Om departementet
I departementet er vi 140 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for energi-, forsynings- og klimaområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og udenfor arbejdstiden.

Om HR og Jura
Det Juridiske Sekretariat hører organisatorisk under kontoret for HR og Jura som også består af HR og Serviceenheden. Det Juridiske Sekretariat er det centrale omdrejningspunkt for departementets juridiske sager. Sekretariatet har det overordnede og koordinerende ansvar for ministeriets lovprogram og større komplekse sager som bl.a. EU-retssager og statsstøttesager. I HR arbejder vi bredt med opgaver indenfor organisations-, ledelses- og medarbejderudvikling. Med vores arbejde understøtter vi, at ledelse og medarbejdere har de bedst mulige rammer for at levere på ministeriets kerneopgaver og varetager opgaver omkring personalejura, rekruttering, løn, ledelsesbetjening m.m. Vi arbejder målrettet på at omsætte ledelsens visioner og departementets organisatoriske behov til strategisk forankrede HR-tiltag og koncepter. Serviceenheden varetager bygnings- og kantinedrift, reception og mødeforplejning.


Login for at se hele opslaget

Dette jobopslag er kun tilgængeligt for vores brugere. Log ind eller opret en profil - det er gratis og tager kun to minutter.

Log ind med sociale medier


Log ind med din karriereprofil

@


Glemt kode Ny bruger

Ansøgningsfrist d. 14.08.2017

Fuldtidsjob
Grønland & Færøerne
Administration
Human Resources
Jura
Klima, Miljø & Energi
Samfundsvidenskab
Jura
Ledelse & Planlægning
Politik & Samfund
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 14.07.2017, sidst opdateret d. 14.07.2017




Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Branche

Klima, Energi & Forsyning

Er du til vind, vand, olie, kul eller andre energikilder?

Logo: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.sdu.dk/job/1032511/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT