Økonomi- eller jurastuderende til opgaver inden for risk management (studentermedhjælper)

Energinet

Studiejob
Sydøstjylland

Vær med til at strømline vores processer og understøtte udviklingen af risikorisikostyringen i Energinet. Vi søger en dygtig studerende, som kan tænke sig at arbejde i spændingsfeltet mellem økonomi, jura og teknik. Din nye arbejdsplads bliver på vores moderne hovedkontor i Fredericia, tæt på motorvejsnettet og med under 1 time til Aarhus og Odense, hvorfra der er velfungerende kørselsordninger direkte til døren.

Risikorapportering og strømlining af processer

Du bliver en del af Risk Management-afdelingen, som har ansvaret for en fælles og proaktiv tilgang til den overordnede risikoledelse i Energinet samt for at understøtte og fastholde koncernens strategiske målsætninger sammen med den fortsatte værdiskabelse for samfundet. Afdelingen sætter standarder og definerer risikostyringstilgangen i koncernen og stiller kompetencer, viden og ressourcer til rådighed for service- og forretningsenhederne. Endelig varetager vi den overordnede koordinering af sammenhængen mellem risikoanalyser og ros-analyser. Endvidere har afdelingen ansvaret for at identificere og etablere, at Energinet har de nødvendige forsikringer i Lov om Energinet samt i vores risiko- og forsikringspolitik.

Som studentermedhjælper assisterer du dine kolleger i afdelingen inden for følgende områder og produkter:

  • Risikostyringssystem, -metode og processer i koncernen
  • Forsikringspolitik
  • Forsikringsredegørelse
  • Risikoanalyser, herunder tværgående risikoanalyser
  • Risikorapporteringen
  • Skadesstatistikker

Dine opgaver vil dog primært være forbundet med strømlining af vores processer og struktur på rapportering. Du indgår i teamet på lige fod med de faste medarbejdere i din afdeling og arbejder i gennemsnit 10-15 timer om ugen. Vi forventer, at du kan arbejde mere ved tidspressede opgaver, men samtidig respekterer vi naturligvis også, at du i perioder ikke kan arbejde, fordi du fx skal læse til eksamen. Som studentermedhjælper hos Energinet får du betalt mobil og internet, ligesom du er omfattet af vores kantineordning og frit kan benytte vores fitness-faciliteter. Desuden kan du som medlem af vores personaleforening deltage i de mange varierede arrangementer til fordelagtige priser.

Talstærke profiler med overblik og sans for detaljerne

Du er formentlig i gang med en kandidatuddannelse inden for økonomi eller jura, fx cand.jur., cand.merc. eller cand.oecon. og har sans for tal og struktur. Du er skarp til Excel og PowerPoint og jonglerer nemt med store mængder data, som du analyserer og stiller op i rapporter og præsentationer.

Du arbejder effektivt og struktureret og når dine deadlines hver gang. Du er selvstændig og sidder ikke og venter på svarene, men opsøger dem selv aktivt. Som person er du social, udadvendt, har gå-på-mod og lyst til at prøve dine teoretiske færdigheder af i en praktisk kontekst.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv via linket ”send ansøgning”. Bemærk at vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Ritz på tlf. 23 33 85 39. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi ejer energiens motorveje og bidrager til at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1000 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne tillid, mod, forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.


Ansøgningsfrist d. 21.08.2017

Studiejob
Sydøstjylland
Jura
Marketing & Business
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Data & analyse
Jura
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 04.07.2017, sidst opdateret d. 04.07.2017




Energinet - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Energinet
Energinet
Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas.

Placering
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia
Hovedkontor: Fredericia.
Afdelinger: Ballerup, Stenlille, Tjele, Vester Hassing, Lille Torup og Egtved.
Branche

Klima, Energi & Forsyning

Er du til vind, vand, olie, kul eller andre energikilder?

Logo: Energinet
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Sidste nyt
Loading...
Nyeste tweets
Henter tweets...
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
www.energinet.dk

Energinet i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.sdu.dk/job/1027987/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT