Nyuddannet, der brænder for serverteknologi og drift

Netcompany A/S

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn

Nyuddannet, der brænder for serverteknologi og drift

Til Netcompany Operations søger vi en nyuddannet Operations Engineer med fokus på server drift og vedligehold. Du skal brænde for serverteknologier, så du sammen med vores knivskarpe team kan være med til at sætte nye standarder og understøtte væksten i Netcompany. Du får en unik mulighed for at lære fra de bedste, og samtidig sætte dit præg på en virksomhed i rivende udvikling.

Vi tager ansvar
Det er store, betydningsfulde opgaver, der ligger foran os i Netcompany. Derfor søger vi en nyuddannet Operations Engineer, der brænder for at gøre en forskel.

Netcompany er gået fra start up i 1999 til sværvægter i den danske IT-branche. Selvom vi har rundet 1000 medarbejdere, er vi stolte af, at vi har kunne bevare en kultur med høj agilitet, lavt hierarki og ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden. Vi har mange forskellige kunder – fra mindre private virksomheder til store projekter for det offentlige – uanset projektets og opgavens størrelse, så kommer du til at gøre en mærkbar forskel sammen med branchens dygtigste kolleger.

En udfordrende og spændende hverdag
Netcompany Operations er en ung driftsorganisation med ca. 70 dygtige medarbejdere. Her kommer du til at indgå i leveranceteam, som har det totale ansvar for flere af vores kunders serverinstallationer.

I jobbet i Netcompany Operations vil du få spændende og udfordrende opgaver inden for alle dele af kunders serverinstallationer. Dette gælder både installation og konfiguration af servere og applikationer, automatisering ved powershell script-udvikling, reaktion på og håndtering af alarmer. Dine arbejdsopgaver vil som udgangspunkt være:

  • At indgå i daglig drift af serverplatformen
  • At vedligeholde, forbedre og styre kundernes serverinstallationer
  • At løse opgaver i forhold til sikkerhed og patching af miljøer
  • At vedligeholde og forbedre overvågning
  • At indgå i tæt samarbejde med udviklingsprojekter, driftskolleger og have operativ løbende dialog med kunderne

Bliv vores nye kollega
Vi har travlt og ønsker os endnu flere dygtige kolleger, der kan bidrage til, at vi fortsætter med at være stolte af det, vi bygger. Vi forestiller os, at du:

  • Er nyuddannet eller har få års erfaring med drift af Microsoft servere - uddannet som datamatiker, diplomingeniør eller tilsvarende
  • Har god og basal viden om Microsoft teknologier
  • Er klar til at lære en masse om professionel drift
  • Er selvkørende og driftsorienteret – og ikke bange for at påtage dig ansvar
  • Er dygtig til at planlægge, strukturere og dokumentere dit arbejde
  • Har et tydeligt engagement og lyst til at gøre en forskel
  • Er fleksibel og med på at yde en ekstra indsats, når det er nødvendigt
  • Taler og skriver flydende dansk

Branchens dygtigste kolleger
Det er en ganske simpel grund til at, vi i bliver betroet nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter. Vi leverer hver gang, og det skyldes udelukkende, at vi har branchens dygtigste medarbejdere, der alle har kode under neglene og en stor it-teknisk forståelse. Vi kan garantere, at du kommer til at være en del af en afdeling, som kan matche dit faglige niveau. Vi kan nemlig se, at du udvikler dig hurtigt ved at være omgivet af branchens skarpeste kolleger, der altid går målrettet efter de bedste løsninger.

Ansvar udvikler
Vi tror på, at ansvar udvikler. Det er ikke en tilfældighed, at du fra starten af din karriere i Netcompany får tildelt et stort ansvar. Dette uanset om du er nyuddannet eller har mange års erfaring. Vi kan nemlig tydeligt se, at når vi stoler på vores medarbejdere fra første dag, så vokser de med opgaven og udvikler sig personligt og fagligt på rekordtid. Det giver en stejl læringskurve, men du er aldrig overladt til dig selv.

Vi har en struktureret proces, der sikrer, at du får feedback to gange årligt, så der løbende bliver taget hånd om personlige og faglige udvikling. Desuden får du tilknyttet en fast mentor, som du kan diskutere din udvikling og karriere med, og som du også kan sparre med om dine faglige interesser. Vi vil gerne have, at du bliver endnu dygtigere – hurtigt. Derfor arbejder vi hårdt for, at du hele tiden har de bedste rammer for at udvikle dig.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i it-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents til sportsklubber, gaming-nights, wakeboard og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden og har det sjovt.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at kontakte Netcompany på 70 13 14 40, og spørge efter Henriette Larsen i vores HR-afdeling. Du kan også skrive til .

Vi er Netcompany
Netcompany leverer forretningskritiske it-løsninger og rådgivning, der hjælper vores kunder med at opnå markante forretningsfordele i en digitaliseret verden. Samtidig hjælper vi vores kunder med at forvalte og drifte it-løsninger både hjemme og i skyen.

Arbejdssted:
København


Løbende ansøgningsfrist

Fuldtidsjob
Storkøbenhavn
IT
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
IT - Hardware
IT - Software
Teknik
Fejlmeld opslaget


Opslag oprettet d. 30.06.2017, sidst opdateret d. 30.06.2017




Netcompany A/S - hurtig overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


Netcompany A/S
Netcompany A/S
Netcompany leverer forretningskritiske it-løsninger og rådgivning, der hjælper vores kunder med at opnå markante forretningsfordele i en digitaliseret verden. Samtidig hjælper vi vores kunder med at forvalte og drifte it-løsninger både hjemme og i skyen.

Placering
Grønningen 17
1270 København K
København, Aarhus, Aalborg, Warszava, Oslo
Branche

IT & Tele

Vær med til at gøre verden mindre!

Logo: Netcompany A/S
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Consultant i Netcompany
Consultant i Netcompany
Andreas Rask Jensen fik øjnene op for Netcompany, mens han læste til diplomingeniør.
Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:
https://www.netcompany.com/nc-career

Netcompany A/S i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


http://jobbank.sdu.dk/job/1026609/
Vi bruger cookies til statistik, sociale medier og brugeroplevelse. Ved at bruge sitet accepterer du vores privatlivspolitik. (luk)
HPT